Telefon: 98 31 53 33

GVD MAIL 

Modtager du internet gennem GVD, har du mulighed for at oprette din egen GVD mail. Med GVD mail kan du læse dine mails fra en hvilken som helst computer i verden. Du skal blot indtaste din e-mail adresse og din adgangskode.

Du får en unik e-mail adresse med endelsen @gvdnet.dk. Du bestemmer selv, hvad der står foran @'et, så længe det ikke er en eksisterende e-mail adresse.
 

OPRET OG LOG IND PÅ DIN GVD MAILKONTO HER

 

 

OPSÆTNING AF EMAIL 


Hvis du gerne vil have nemmere tilgang til din GVDmail, kan du benytte et e-mail program/app. Der er på denne side lavet opsætningsguides til fem udvalgte e-mail programmer.

Der findes generel set to forskellige e-mail opsætninger. Dette er henholdsvis IMAP og POP3.
 

  • Opsætningen med IMAP har den fordel, at den ikke flytter posten fra mailserveren. Den laver i stedet en kopi af de mapper der ligger på mail serveren, så der både er en kopi på din PC og på mailserveren. Hvis du derfor tjekker din e-mail på flere forskellige computere og benytter webmail, er denne opsætning at fortrække. Begrænsningen ved denne opsætning er, at du har 100MB kapacitet til rådighed på mailserveren. Hvis du kommer over 100MB kan du ikke modtage post. Derfor skal man ved denne opsætning jævnligt slette post på sin E-mail konto.
  • Opsætningen med POP3 har den fordel, at man ikke behøver at spekulere over at skulle slette post på sin e-mail konto. I stedet for at kopiere, hvad der er på mailserveren, flytter denne opsætning alt post fra mail serveren ned på din computer. Du har med andre ord kun en kopi af din post, nemlig den der ligger på din computer. Derfor vil du ikke kunne tilgå alt din post på flere forskellige computere, da hver computer vil flytte den nyste post ned fra mail serveren. Hvis du benytter webmail, vil du ligeledes ikke kunne se alt din E-mail, da din post ligger på din computer i stedet.


Standard oplysninger

  • Indgående E-mail server (POP3): pop3.gvdnet.dk (Uden SSL og med port 110).
  • Indgående E-mail server (IMAP): imap.gvdnet.dk (Uden SSL og med port 143).
  • Udgående E-mail server (SMTP): smtp.gvdnet.dk (Uden SSL og med port 25).
  • Brugernavnet til E-mail serveren, er din fulde E-mail adresse.
  • Kodeordet til E-mail serveren, er kodeordet du har oprettet sammen med din E-mail på internet selvbetjening.
  • Hvis du benytter en anden internet forbindelse end GVD, for eksempel over din mobil, skal du benytte deres udgående E-mail server. Den udgående E-mail server smtp.gvdnet.dk virker kun med din internet forbindelse fra GVD.


Guides

 


Yderligere support

Hvis overstående information og guides ikke har været tilstrækkelig, kan du kontakte os via telefon, e-mail eller i vores butik. Vi gør opmærksom på at du kan blive bedt om at udføre de overstående guides, hvis du ikke har benyttet dem. Ligeledes anbefales det kraftigt, at al generel information læses igennem før du kontakter os. Herudover bedes du tjekke om dit problem er et driftsproblem.

Thorndahlsvej 3
9200 Aalborg SV

Telefon: 98 31 53 33

E-mail: support@gvd.dk