Telefon: 98 31 53 33

PRAKTISKE OPLYSNINGER

- sådan forholder du dig som medlem til udbyderskiftet

 

GVD Antenneforening skifter udbyder natten til tirsdag, den 4. januar 2022. Alle Stofa-produkter fortsætter frem til denne dato, og der kommer ikke yderligere opkrævning fra Stofa. Efter udbyderskiftet vil du opleve, at dine produkter kræver en opdatering, genstart eller fornyelse for at fungere optimalt. Deltag gerne i vores kommende informationsmøder, hvis du er i tvivl om, hvad udbyderskiftet betyder for dig.

I det følgende kan du se, hvad du selv skal gøre for at sikre, at dine behov fortsat er dækket.
 

TV

• Din eksisterende tv-pakke konverteres automatisk til en tilsvarende tv-pakke hos YouSee
• Du kan gratis skifte din tv-pakke frem til den 14. december 2021. Herefter gælder almindelige vilkår og betingelser. Læs mere om, hvor du laver et pakkeskifte her.
• Du skal selv indstille dit tv på ny ved at erstatte Stofa med YouSee under dine tv-indstillinger. Du kan læse mere om indstilling af kanaler her.
• Din eventuelle Stofa-boks vil ikke fungere efter den 4. januar. Inden da skal du således bestille og/eller hente en ny YouSee Tv-boks. Den kan hentes hos YouSee i Aalborg Storcenter eller på GVD-kontoretThorndahlsvej 3, 9200 Aalborg SV. Den nye tv-boks fra YouSee får du til 0 kr./md. de første tre måneder (herefter 30 kr./md.) ved bestilling inden 31. december 2021.
• Har du i dag en tv-pakke med VælgSelv point fra Stofa, og ønsker du fortsat en lignende løsning, skal du tilmelde dig Bland Selv hos YouSee senest den 14. december 2021.

INTERNET OG WIFI

• Din internetforbindelse fortsætter gennem dit eksisterende udstyr. Din nuværende modem/router fra Stofa skal således forblive tilsluttet. Hvis du tidligere har haft Super WiFi fra Stofa, skal dine Nokia-enheder returneres til Stofa. Ønsker du nyt udstyr til udvidet WiFi? Læs mere om dine muligheder og bestilling på her.
• Dit modem bliver automatisk genstartet natten til den 4. januar 2022. Ved genstart skal du anvende dit nye netværksnavn og password, som ligeledes skal anvendes på alle enheder i boligen. Du finder disse oplysninger på MitGVD, som du kan tilgå med dine medlemsoplysninger. Du finder loginoplysningerne på din seneste faktura fra GVD, på din betalingsoversigt fra din bank eller i et af de informationsbreve, du har modtaget med posten. 
• Har du dit eget router- eller WiFi-udstyr tilkoblet, vil det fortsat virke med samme netværksnavn og kode efter udbyderskiftet.
• Har du virusbeskyttelse via Stofa i dag, vil dette abonnement automatisk blive opsagt fra 4. januar 2022. GVD tilbyder som erstatning herfor et F-Secure produkt fra årsskiftet, som du kan læse mere om her.

 

E-MAIL

• Har du en e-mailadresse, der ender på @gvdnet.dk, bliver den automatisk flyttet tilbage til GVD. Du vil modtage en e-mail med yderligere information i løbet af de kommende uger.
• Har du en e-mailadresse, der ender på @stofanet.dk, vil den desværre ikke kunne overflyttes til GVD. Vi vil i stedet opfordre dig til at oprette en ny @gvdnet.dk-adresse.
 

TELEFONI

• Alle fastnet/IP-telefonnumre via Stofa vil ophøre efter den 4. januar 2022. Fremover tilbyder vi i stedet et billigt fastnet i samarbejde med Evercall.
• Ønsker du at beholde dit nuværende nummer, skal det overflyttes til Evercall senest den 30. november, hvis det skal være aktivt fra den 4. januar 2022. Du kan finde en vejledning til dette samt nye priser på www.gvd.evercall.dk
• Hidtil har der været en gratis internetforbindelse via Stofa, hvilket ophører til årsskiftet. Det kræver fremover et abonnement på GVD Net, hvis du ønsker telefoni fra Evercall.

 

Hvis du har spørgsmål til udbyderskiftet, som ikke er besvaret her, så finder du muligvis svaret i vores ofte stillede spørgsmål.